Kamp
   
   
DK
       
   
    Indledning
    System
    Freestyle
    Show
    Liniekamp
    Huskarl
    Træning

Reglerne:

Oprindelse:

I England, i slutningen af 1970'erne, var der en gruppe mennesker der brugte uskarpe kopier af vikingevåben til at slå hinanden med for sjov. De opfandt et system baseret på en blanding af martial arts (generel betegnelse for kampsport som kung fu mm.) og hvad der fungerede i praksis.

Denne gruppe voksede og affødte nye grupper, hvor de umiddelbare efterkommere var The Vikings, Regia Anglorum, The Jomsvikings og et par andre. De udbredte også denne kampstil til alle de skandinaviske lande, Irland, Tyskland og Polen. Disse grupper mødes ofte for at træne og afholde slag.

Regler:

Ideen bag semi-kontakt kampsport er at ramme en modstander uden at bruge sin fulde styrke. En kamp kan være konkurrencepræget, men kræver altid samarbejde.

Der findes flere varierende stilarter, men de grundlæggende regler kombinerer fælles elementer:

§ Alle våben er uskarpe. Den generelt accepterede standard er velholdte våben af kvalitetsstål med en 2 mm kant (minimum).

§ Beskyttelsesudstyr kan være et krav. I ASK gælder det handsker(med tyk læderpolstring ) og beskyttelse til underarmen. Visse grupper specificere brug af hjelm, mens andre klarer sig uden nogen form for beskyttelse.

§ Målet er at ramme modstanderen inden for et afgrænset område, oftest torso og lår. I ASK er hovedet som regel ikke et målområde, og stik mod ansigtet er altid forbudt.

§ Ideelt set skulle slaget have kunnet invalidere/ gøre en modstander ukampdygtig, hvis det havde været rigtigt. Slaget standses delvist ved kontakt, så der ikke er nogen virkelig kraft i.
Det er op til personen der modtager et slag at acceptere det som et kill, og meget afhænger derfor af den enkelte kriger.

Fordelene ved vores system er at vi kan bruge tilnærmelsesvis korrektudstyr, bevæge os meget og slå hinanden fra alle retninger, alt sammen med en rimelig grad af sikkerhed. Ulemperne er at vi ikke kan bruge kropsvægt og råstyrke.

Varianter:

Det meste af tiden er de normale regler tilfredsstillende, men nogle krigere (både i og uden for ASK) ønsker anderledes udfordringer, og træner derfor også andre stilarter. Disse inkluderer Buckler, hvor målet mere eller mindre er hele kroppen, og der kæmpes med små skjold / bucklere (deraf navnet, baseret på 1.33), samt Huscarl

Våben:

Vores våben er kniv (skram), langsax (enkelt ægget sværd), Sværd (dobbelt ægget enhåndssværd), danøkse og spyd (enhånds eller tohånds). Nogle våben kan bruges i kombination med andre, med et rundt skjold, buckler osv.
.Vi bruger ikke kastespyd eller buer, da missil våben ikke kan kontroleres når de først er i luften. Desuden ser en sikker pil (med polstret spids) ikke realistisk ud. Ydermere mangler vi et acceptabelt sted at træne med buer.

Teknikker:

Vores kampstil startede med en grundlæggende kropsholdning og et sæt angreb med tilsvarende hårde parader, samlet kaldet The Fives (fem angreb, fem parader). Dette system er stadig en vigtig del af vores kampstil, men med tiden har elementer fra martial arts (kampsport) og andre slags sport sneget sig ind. Denne indflydelse kommer bl.a. fra diverse Fægteskoler, Escrima, Kendo, SCA, Russisk stil (hvor man afbøjer slaget i stedet for at stoppe det) etc. Vores sport er i fortsat udvikling.

Ulfhednirs hjemmeside findes en række artikler om vores kampstil.