Udstyr
   
   
DK
       
   
    Udstyr
    Gear Guide
    Telte
    Teltmaterialer
    Vikingetelte
    Saksisketelte
    Bivuak
    Armguards
    Våben
    Skjolde
    Lamelbrynje
    Ringbrynje
    Skælbrynje
    Lædervams
    Hjelme

Læder og Andre Rustinger:

Polstring, læder, ben eller horn.

Kilder:

Samtidige skandinaviske kilder er bemærkelsesværdigt mangelfulde, hvad angår beskrivelser af enhver form for kropsbeskyttelse.
Et dokument omtaler en tilsyneladende effektiv rustning af rensdyrskind. Da rensdyrskind er tyndt og hårene særdeles skrøbelige, er dette svært at fortolke. Hvis det ikke er en fejl, antyder det brug af en form for rustning baseret på rensdyrskind, som f.eks. en polstret vams (hauberk / slagkofte).
Der findes ingen beviser for at vikingerne brugte tyk hærdet læder (som Cuirboilli). Der er dog et pirende rygte om et ikke offentliggjort fund i Danmark.
Fra andre tidsperioder har man fundet små stykker af ben, horn og hvalros-elfenben, der har været brugt som skæl eller plader til hjelme, men man har ikke nogle afgørende fund fra vikingetidens Skandinavien.

Alle dise former for rustninger ville have været relativt lette at lave, og gennerelt billigere end metalrustninger.

Polstring:

Det er ikke nødvendigt at have et polstret lag under en brynje, men det forøger brynjens evne til at absorbere slag, og tager små gennembrud. Desuden er det behageligt og beskytter tøj mod snavs og slid. En polstret rustning af filt, eller anden form for fyld, mellem to lag af flexiblet stof eller læder ville have været relativt let at lave. Sådanne rustninger blev helt sikkert brugt lige efter vikingetiden, og er muligvis afbillede på Bayeuxtapetet.
Brugen af bomulds-fyld kom sandsynligvis først i forbindelse med korstogene, da bomuld ikke kunne dyrkes i Nordeuropa (udtrykket Haqueton nedstammer fra det arabiske ord for bomuld).

En detaljeret beskrivelse af hvordan man laver en Gambeson findes Here

Et eksempel på en polstret rustning

Ydersiden er af læder. Polstringen er filt af uld. Foret er ubleget hør-læred.
Den totale vægt er lidt under 5 kg.

Den letteste måde at lave denne form for rustning på, er ved først at lave flade stykker ("elementer" af læder/filt/hør), og derpå sy dem sammen.

Effektivitet:

Hovedsageligt fra førstehånds eksperimenter: Det er næsten umuligt at stikke en skarp kniv eller end da et spyd gennem et par dusin lag af hør- eller hamp læred, selvom bæreren stadig kunne blive såret. Rustningen bliver blød når det regner. Uld eller hår som fyld er mindre effektivt, men det skyr vand bedre. Vikingerne importerede kun små mængder silke, så de har sikkert ikke brugt det til rustninger, selvom det er meget effektiv, vægten taget i betragtning.

Tykt læder:

Enhver form for tykt læder yder beskyttelse, som f.eks. Vams et par århundreder senere. Men manglen på fund af læder-klædning antyder at vikingerne havde noget imod det.

Cuirboilli er læder blødgjort i vand, formet (det kryber), hærdet ved tøring og konserveret ved at lægge i blød i varm olie(eller voks/lak). Vådt læder kan også formes ved hjælp af varmt sand. Steg ikke læder i olie. Resultatet bliver hårdt, sprødt læder der knækker let. Linolie har den samme effekt når læderet tørrer.
Højst sandsynligt var cuirboilli oprindeligt baseret på et materiale der mindede mere om råhud end moderne farvet læder.

Horn, ben og elfenben:

Disse hårde organiske materialer var lettilgængelige og lette at bearbejde. De blev brugt til et væld af praktiske ting som f.eks. drikkekrus, diverse beholdere, skeer, kamme, spænder, skøjter, sværdskæfter etc. I andre perioder blev de brugt til vægte, paneler til hjelme mm. På Reenactment findes en god beskrivelse af hvordan man laver en lamelbrynje i horn.

Horn og hvalben kan formes i varm olie. Kogende vand kan genskabe den tidligere form.

Effektivitet:

Horn, cuirboilli og hærdet råhud kan sammenlignes med moderne fiberglas, men en funktionel rustning kan være næsten ligeså stiv og tung som en tilsvarende i metal.