| |
|
|
|
Overlappende metalplader syet på et bagstykke
af f.eks. læder.
Sandsynligvis ikke Vikinge-rustning.
|
|
Der er ingen utvetydige vikinge-kilder. De skæl
man har fundet ved Birka kan have været del af en hjelm eller en
lamel-brynje.
Romerene gjorde brug af Lorica Squamata og Plumata, og der
findes også nogle Karolingiske beskrivelser. Skælbrynjen har sandsynligvis
været brugt i det østlige Middelhavs-område et godt stykke ind i middelalderen.
Skæl kan forveksles med Lameller, idet
begge slags brynjer består af overlappende metalplader.
Brigandine (metalplader nittet eller syet fast mellem lag af læred
eller tyndt læder) blev udviklet efte vikingetiden.
Nogle medlemmer af ASK er interesserede i andre perioder
end vikingetiden, og har derfor eksperimenteret med denne form for rustning.
Skæl og muligvis (staples?) kan skaffes gennem ASK ().
|
Type:
|
Størrelse (mm):
|
Beskrivelse: |
Pris (flad / bukket): |
| 4 |
36 x 24
|
Skæl. Bredde 18 mm ± 1 mm, højde minimum 21
mm. |
1,5 / 2 DKK
|
| 7 |
48 x 32
|
Store skæl. Bredde 25 mm ± 2 mm, højde minimum
33 mm. |
|
Priserne inkluderer ikke forsendelse.
Materialet er 1 mm blød stål. Andre materialer som rustfrit stål kan
skaffes ved efterspørgsel.
Smalle og brede varianter, til kanter og (tailoring=tilpasning?), vil
måske kunne skaffes.
Ca. 1000 af de små skæl er nok til at lave en vest.
|
|
Disse skæl har seks huller.
På det konvekse/bukkede eksempel til højre
er de lyse områder højere og de mørke områder lavere. Dette gør
skællene stærkere samt får dem til at ligge bedre i forhold til
hinanden.
|
|
Hovedsageligt fra begrænsede førstehånds eksperimenter:
skællene fordeler et stød/slag ret godt. Hvis skællene har den rette form,
vil et opadgående stik, beregnet på at gå imellem skællene, kun efterlade
et overfladisk sår.
|
1 - Formning: Bank en lille fordybning
bag i hver skæl (en 300 grams hammer og en hård træblok med
en rille i er ideelle redskaber). Dette skaber en forhøjning
på forsiden(den lyse del på illustrationen)..
|
| 2 - Forberedelse af bagmateriale:
Brug stof fremfor læder. Hør-læred er ideelt. Det er lettest
at arbejde med et flat stykke stof, men før eller siden må bagstykket
syes i facon. Aftegn først vandrette og lodrette retningslinier.
Tilskæring til kropsligt snit må være begrænset, da bredden afgøres
af skællene. |
3 - At sætte vandrette rækker
af skæl sammen: Ståltråd (1-1,5 mm i diameter) klippes i længder
af 20-25 mm. Disse bøjes i grove "U"-former. Læg to skæl ved siden
af hinanden, og lad den ene overlappe. Tage et stykke ståltråd,
og før det bagud igennem de to huller i siden af de overlappende
skæl.
Brug en tang med langt næb til at samle tråden og lave den oval.
Sørg for at denne oval er løs nok til at skællene stadig kan bevæge
sig.
Saml rækker af skæl. |

|
4 - Sy skællene på:
Start med den nederste række, og arbejd opad. Skællene fastgøres
til bagstykket ved at bruge de to midterhuller på hver skæl.
Den næste række skal overlappe den nedenfor, og være en halv skæl-bredde
forskudt i forhold til denne(se illustration).
|
| 5 - Kanten: Fold bagstykket
omkring kanten af skællene, eller sæt et stykke læder på. |
6 - Rust-forebyggelse: Det
jern vikingerne brugte var renere og mindre udsat for korrision
end moderne blødt stål. Jernet kunne fortindes, forgyldes eller
farves sort af olie, men selv dette beskyttende lag ville blive
slidt væk imellem skællene.
I mangel af bedre kan olie og voks bruges, men kun i små mængder,
da overskydende olie/voks vil gennemvæde bagstykket. . |
|
|
|
|