Teltematerialer:

Vikingerne brugte sandsynligvis uld til sejl, og uld er et ligeså glimrende materiale til teltdug, brugt med stor succes af adskillige kulturer verden over.

Fordele: God isolationsevne. Uld er vandtæt, hvis det står i hældning (lanolinbehandling kan være nødvendig). Uld kan suge meget vand, men størstedelen løber af eller kan presses ud. Ydermere er fugtig uld relativt tålelig / modstandsdygtig. Uld er bestandigt og brandhæmmende, beholder sin smidighed selv i stærk kulde og er ikke totalt lufttæt.

Ulemper: Det kan være vanskeligt at skaffe uld i tilstrækkelig god kvalitet og det kan være dyrt. Uld er voluminøst (men ikke specielt tungt). Det kan strække sig (igen et spørgsmål om kvalitet) og er sårbart overfor møl. Uld opbevares derfor hensigtsmæssigt med mølkugler.

Det vides ikke med sikkerhed om vikingerne fremstillede filt, men vi ved med sikkerhed, at de var i kontakt med kulturer, der gjorde. Mongolske Yurter (telte) laves typisk af filtstykker fastgjort til en stærk ramme.

Fordele: Filt besidder den bedste isolationsevne af alle vores tilgængelige materialer. Filt er, som uld, meget holdbart, brandhæmmende og luftigt. Endvidere er filt relativt billigt, let selv at lave og overlappende lag skrider ikke. Man kan derfor samle selv et stort telt af små overlappende stykker.

Ulemper: Filt fylder meget og idet det kan strækkes er det kun egnet til bestemte typer af telte. Ellers er ulemperne tæt på uldens.

Vikingerne brugte sikkert kultiveret hør, og ubleget hør er velegnet til telte. Ligesom de andre plantefibre skal ubehandlet hør-stof være stramt og skrånende for at ikke tage imod vand.

Fordele: Vandafvisende hvis det står i hældning (men kan være impregneret). Holdbar og brandsikker. Meget stærk, og strammer med stigende fugtighed. Luftgennemtrængelig. Kraftigere typer er rimelige nemme at få fat i:

Ulæmper: Tungt når det er vådt. Det er svært at tørre (og rådner hvis det bliver pakket sammen mens det er fugtigt).

Bomuld er egnet til telte, men er nok ikke autentisk til vikingetelte.

Fordele: Vandafvisende hvis det står i hældning (men kan være impregneret). Rimelig holdbar og brandsikker. Stærk, og strammer med stigende fugtighed. Luftgennemtrængelig. Let (moderne bomuldsdug er meget finere og lettere end tilsvarende i hør). Nem at få fat i, i mange kvaliteter og farver og til rimelig pris.

Ulæmper: Tung hvis våd og svært at tørre. Ubehandlet bomuld rådner hurtigere end hør.

Jeg kender ikke til hampstof i forbindelse med vikinger. Hamp er stærkere og meget mere modstandsdygtig over for råd / svamp end hør eller bomuld, så det er velegnet til snor, reb og dele af teltdugen som kommer i kontakt med jord.

De romerske legioner brugte telte af olierede gedeskind, men jeg er ikke sikker på at denne tradition blev ved, heller ikke i Byzantien. Rensdyrskind var muligvis brugt i Lapland.

Fordele: Meget holdbart og brandsikker. Fuldstændig vindtæt.

Ulæmpe: Meget tung. Gennemblødt læder hænger meget slapt, så impregneringen er højst sandsynligt afgørende. Legionernes telt-tage var rimeligt flade (uden hældning), så det virker nok. Jeg tror at de brugte olivenolie, men jeg ville være fristet til at prøve med fiskeolie, lidt tjære, og muligvis noget bivoks (men ikke så meget at det vil gøre læderet stift).

Vikingerne importerede silke i små mængder. Det er faktisk et godt stof til meget lette telte, men dyrt, har ingen gnidningsmodstand og er ikke ret holdbart.

Nåletræsved (Blødt træ):

Nåletræsved af rimelig kvalitet er egnet til teltrammer. Det er billigt og let, men beskadiges let, så splinter kan være et problem. Lærketræ voksede ikke i Skandinavien for 1000 år siden, men er nok den bedste type.

Ask:

Rimelig let, stærk, fleksibel, og hård, men reagerer dårligt på gentagen iblødsætning og udtørring(som man må forvente et vikingetelt bliver udsat for). Det skal passes og plejes og samlingerne skal forblive løse nok.

Eg:

Stærk, overraskende fleksibel, hård, modstandsdygtig overfor vind og vejr, og rimeligt tung. Alle trætyper kan revne, det sker tit fra en samling ved enden af en planke.

Hamp:

Medmindre du har adgang til noget eksotisk, er hampereb/snor nem at få fat i, rimelig billig, og fuldstændig tilstrækkelig. Det strammer når det bliver vådt og er ikke særlig elastisk. Undgå bomuld. Lædersnor trevler ikke, men skal påføres fedt med jævne mellemrum.

Sy altid med tråd der ligner teltdugens; f.eks voksbelagt hør eller hamp til lærred, uld til uld eller filt, og muligvis senetråd til læder. Grunden er at forskellige materialer reagerer forskelligt. Vand kan f.eks løbe langs hørtråd og dryppe igennem ulddugen, hvis man har brugt hørtråd til et telt lavet af uld.